Gigt er en samlebetegnelse for sygdomme, der påvirker led, muskler og bindevæv. Artritis henviser specifikt til betændelse i leddene, hvilket er kernen i de fleste gigtformer. I Danmark rammes cirka 700.000 mennesker af forskellige former for gigt, hvilket gør det til en af de mest udbredte kroniske sygdomme.
Reumatoid artrit er en autoimmun sygdom, hvor kroppens immunsystem angriber de raske led. Dette fører til kronisk betændelse og kan påvirke hele kroppen. Slidgigt (osteoartrit) opstår derimod ved nedbrydning af ledbrusk over tid og rammer oftest ældre personer. Podagra eller urinsyregigt skyldes ophobning af urinsyrekrystaller i leddene, særligt i stortåen.
Kvinder rammes oftere af reumatoid artrit, mens slidgigt rammer begge køn lige hyppigt efter 50-årsalderen. Tidlig opdagelse og behandling er afgørende for at forhindre varig ledskade.
Behandling af gigt i Danmark følger internationale retningslinjer og omfatter flere typer receptpligtige lægemidler, der kun udleveres på danske apoteker med gyldig recept fra læge eller specialist.
Sygdomsmodificerende lægemidler (DMARD) er førstevalgspræparater ved reumatoid artrit. Methotrexat er det mest anvendte DMARD i Danmark og virker ved at dæmpe immunsystemets aktivitet. Andre immunsuppressive midler som sulfasalazin og hydroxyklorokin bruges også som alternativ eller kombinationsbehandling.
TNF-alfa hæmmere som adalimumab, etanercept og infliximab er biologiske lægemidler, der blokerer specifikke inflammatoriske proteiner. Disse moderne behandlinger er tilgængelige på danske apoteker, men kræver speciallægebehandling og forhåndsgodkendelse fra Lægemiddelstyrelsen.
Corticosteroider som prednisolon bruges til akut smertelindring og betændelsesdæmpning. Henvisning til reumatolog sker gennem egen læge, og behandlingen koordineres mellem hospital og apotek for optimal medicinhåndtering.
Håndkøbsmedicin kan være en effektiv første behandling for gigtrelaterede smerter og inflammation. Der findes flere typer smertestillende og antiinflammatoriske præparater, der kan hjælpe med at lindre symptomerne.
NSAID-præparater som ibuprofen, diclofenac og naproxen er særligt effektive mod gigtinflammation og smerter. Disse lægemidler reducerer både smerte og hævelse i leddene. Paracetamol er et godt alternativ til smertelindring, især for personer som ikke kan tåle NSAID-præparater på grund af maveirritation eller andre bivirkninger.
Antiinflammatoriske cremer og geler kan påføres direkte på det påvirkede led og giver lokaliseret smertelindring med færre systemiske bivirkninger. Disse produkter indeholder ofte diclofenac eller ibuprofen og kan anvendes flere gange dagligt.
Det er vigtigt at informere din læge om al håndkøbsmedicin, da den kan interagere med receptpligtig medicin mod gigt.
Forskellige kosttilskud kan supplere den traditionelle gigtbehandling og potentielt reducere inflammation og understøtte ledenes sundhed. Selvom evidensen varierer, viser flere studier lovende resultater for specifikke naturlige produkter.
Omega-3 fedtsyrer fra fiskeolie har dokumenteret antiinflammatorisk virkning og kan reducere morgenstivhed ved reumatoid arthritis. Curcumin, det aktive stof i gurkemeje, viser ligeledes lovende resultater som naturligt antiinflammatorisk middel. Danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at disse produkter skal supplere og ikke erstatte etableret medicinsk behandling.
Glucosamin og chondroitinsulfat er populære tilskud, der skulle understøtte bruskens struktur, selvom evidensen er blandet. D-vitamin og calcium er vigtige for knoglesundheden, især for gigtpatienter som kan have øget risiko for osteoporose.
Kosttilskud kan være et nyttigt supplement, men de erstatter ikke professionel medicinsk behandling og opfølgning.
Regelmæssig bevægelse er afgørende for at bevare ledmobiliteten og styrke musklerne omkring de berørte led. Fysioterapi kan hjælpe med at udvikle et individuelt træningsprogram, der tager højde for sygdommens aktivitet og dine begrænsninger. Lette øvelser som svømning, cykling og gå-ture er særligt velegnede, da de belaster ledene mindre end højintensive aktiviteter.
En antiinflammatorisk kost rig på omega-3 fedtsyrer, frugt og grøntsager kan hjælpe med at reducere betændelse i kroppen. Vægtreduktion er særligt vigtigt for at aflaste de vægtbærende led som knæ og hofter. Selv et beskedent vægttab kan give betydelig lindring af smerter og forbedre mobiliteten.
Stressreduktion gennem afslapningsteknikker og tilstrækkelig søvn er vigtige for at kontrollere sygdomsaktiviteten. Rygestop anbefales kraftigt, da rygning kan forværre gigtens progression og reducere effekten af medicin. Begræns alkoholforbruget, især hvis du tager medicin som methotrexat. Hjælpemidler som ergonomiske køkkenredskaber og støjter kan lette dagligdagens aktiviteter.
Kontakt straks din læge ved følgende symptomer:
Det er vigtigt med jævnlige kontroller hos din læge eller reumatolog for at vurdere sygdomsaktiviteten og justere behandlingen. Regelmæssige blodprøver er nødvendige for at overvåge medicins effekt og opdage eventuelle bivirkninger tidligt. Vær særligt opmærksom på levertal, nyrefunktion og blodtal.
Kvinder med gigt, der planlægger graviditet, skal rådføre sig med deres læge om sikker medicin under graviditet. I Danmark kan du få støtte gennem Gigtforeningen og andre patientforeninger, der tilbyder rådgivning, kurser og fællesskab med andre, der lever med gigt.
